Molière, Teatret Slotsgården 2016

Velkommen til Teatret Slotsgårdens forestilling 2016.

 

For femte år i træk åbnede vi portene for et nyt, skævt og underholdende teater i den historiske slotsgård i Odense Slot ved Kongens Have i Odense...

 

Teatret Slotsgården gik i kødet på Moliéres mest forførende komedie. Don Juan.

Fortællingen om den ultimative forfører og Casanovaskikkelse. Altid på jagt efter det næste erotiske fix, altid på vej mod nye jagtmarker og erobringer. En umættelig og utæmmelig arketypisk figur som vi kender fra myter, litteraturen og ikke mindst fra os selv, som en drivende og nødvendig kraft i livet.

Og netop det faktum at vi - de fleste af os i hvertfald - vil kunne genkende en side af os selv i karakteren Don Juan, var udgangspunktet for vores opsætning og undersøgelse af stykket.

"Vi kommer til at blotlægge vilkårene for vores seksuelle nutid, hvor en Don Juan går langt udover kønnets grænser og uden blusel har et forhold til mand og kvinde, gør både husbond og kone til hanrej og udfordrer dermed vores opfattelse af hvad kærlighed er og kan være."

Slotsgården i Odense Slot forvandledes til en sanselig højborg, hvor vi én for én - som edderkoppens bytte - blev viklet ind i Don Juans uimodståelige spin.

PRESSEN SKREV:

***** (5 stjerner) ”Teatret Slotsgårdens Don Juan er en heftig, komisk og velgørende ny fortolkning af Molières klassiker”. Fyens Stifttidende


***** (5 stjerner) ”En forførende opsætning der sætter lattermusklerne igang!”. Ungt Teaterblod


**** (4 stjerner) ”Er de opsat på en slapstick-aften, et godt grin og gakkede indslag... vil de elske denne skæve og skrupskøre udgave.” Børsen


SPILLEPERIODE:
22.07 - 19.08 2016 Teatret slotsgården, Odense

 

Kreativt Team

Manuskript: Molière

Bearbejdelse: Jacob Moth-Poulsen & Rasmus Ask

Instruktør: Rasmus Ask

Instr. assistent: Teresa Brolin Tani

Scenograf: Jens Klastrup

Scenemester: Simon Twistman

Kostumer: Malene Redder Ruby

Makeup design: Malene Redder Ruby

Musik/Arrangementer: Jacob Moth-Poulsen

Foto: Daniel Buchwald

Medvirkende: Iza Mortag Freund, Thomas Nielsen, Morten Klode, Sophie Zinckernagel,  Mette Kjeldgaard, Anders Aamodt, Jacob Teglgaard, Jonas Kriegbaum

Kunstnerisk Ledelse: Jacob Moth-Poulsen

 

© 2020 by TEATRET SLOTSGÅRDEN

teatretslotsgaarden@gmail.com

Slotsgården i Odense Slot ved Kongens Have i Odense